Revselsesret

Beskyttelsen af børn mod fysisk revselse startede for mere end 100 år siden.

Revselsesret er retten til anvendelse af fysisk vold mod personer man har myndighed over, i forbindelse med udøvelsen af myndigheden. Det er en betegnelse for forældres ret til tugtelse af deres børn samt retten for lærere til magtudøvelse over for skoleelever[1] samt husbondens ditto over tjenestefolk.

I Danmark er revselsesretten afskaffet i flere etaper, senest med lovændringen fra 1997, som utvetydigt gjorde det forbudt at slå sine børn. I en række lande eksisterer revselsretten eller lignende foranstaltninger fortsat. Her er smæk – slag med flad hånd mod sædepartiet – og lignende opdragelsesformer stadig meget udbredt.

  1. ^ "Revselsesret". folkeskolen.dk. 24. april 1997. Hentet 25. februar 2018.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search